
- Opret bruger
- Vælg konsulent
- Klik på "Ring mig op"
Camille er en erfaren clairvoyant og seer hos Klarsyn24 med skarp intuition og stærke evner inden for klarsyn, klarfølelse og klarviden.
Hos hende får du klare svar, indsigt og retning, så du bedre kan forstå det, du står i, finde mere ro, få overblik og kan træffe dine valg med større klarhed.
Hun ser nøgternt på tid, retning og timing. Hun er empatisk og går direkte ind i de dynamikker, mønstre og muligheder, der påvirker dig og har indvirkning din livssituation.
Om Camille
Jeg er født og vokset op i en familie af clairvoyante og mine evner har derfor altid været en naturlig del af mit liv.
Jeg lærte tidligt, at det at kunne se ind i andre menneskers liv også kræver empati, respekt, ydmyghed og ansvarlighed. Når et menneske åbner sit liv for mig, tager jeg det alvorligt. Du skal kunne mærke, at det, der bliver formidlet til dig, resonerer hos dig, så det giver mening og værdi for dig.
For mig skal kærligheden og respekten for mennesket altid være større end mig og mine evner, fordi det er mennesket bag evnerne, der bærer ansvaret for det, der bliver set og formidlet.
Jeg arbejder direkte og går ind i de konkrete spørgsmål eller den situation, du kommer med. Nogle gange handler det om ét klart spørgsmål. Andre gange flere spørgsmål, som kan få tingene til at hænge sammen for dig, så du får overblik og kan skelne mellem det, du mærker, og det, der faktisk sker.
Jeg har selv brugt mine evner til at skabe det liv, jeg ønsker at leve. Når du vælger mig som din clairvoyant, har jeg derfor skarpt fokus på dig, dit liv og på det, du ønsker at skabe. Jeg ved af egen erfaring, hvor meget klarhed, bevidste valg og evnen til at se mulighederne foran sig kan betyde for den retning, livet tager.
I over 25 år har jeg coachet, udviklet og rådgivet mennesker med meget forskellige livssituationer og baggrunde. Min egen åndelige udvikling, min livserfaring og de mange års arbejde med mennesker har givet mig et stærkt menneske kendskab, visdom og en skarp intuitiv fornemmelse for, hvad der er væsentligt i det, et menneske står i.
Kærlighed og relationer
Kærlighed og nære relationer er noget af det, der kan berøre os allerdybest.
Jeg hjælper dig, når du i tvivl om en relation, når kontakten har ændret sig, når et menneske trækker sig, når noget er slut, eller når du mærker noget, som ikke stemmer med det, der bliver sagt eller gjort.
Nogle relationer binder os med nogle bånd, som kan være svære at forklare. Andre relationer binder os i mønstre, som kan være svære at komme fri af.
Jeg tuner ind på relationen og dynamikken mellem jer og ser på følelser, intentioner, mønstre, bevægelse og timing. Det kan handle om kærlighed, parforhold, brud, tidligere relationer, familie, børn eller relationer, der bliver ved med at fylde.
Mit fokus er både at give dig svar på det, du spørger om, og at hjælpe dig med at forstå det, du selv står i, så du kan få mere klarhed i situationen og omkring relationen.
Businessrådgivning
Du kan også bruge mig, når det handler om arbejde, karriere, ledelse, samarbejde eller større forretningsmæssige beslutningereller opstart af virksomhed som iværksætter.
Her kombinerer jeg mit klarsyn og min intuition med mange års erfaring med mennesker, ledelse, ansvar og organisationer.
Jeg kan blandt andet tune ind på mennesker og relationer omkring dig, dynamikker i en organisation, samarbejdspartnere, nye muligheder, jobskifte, forhandlinger eller den retning, en virksomhed eller karriere bevæger sig i.
Du får først og fremmest mit intuitive blik på situationen. Derefter kan min erfaring bidrage til at gøre det tydeligere, hvordan du kan navigere og handle i den virkelighed, du står i, hvis det er det, du ønsker.
Udviklingsforløb
Nogle temaer kræver mere end én samtale.
Hvis du oplever, at de samme mønstre eller udfordringer bliver ved med at vende tilbage, eller hvis du ønsker at arbejde mere i dybden med din egen udvikling, tilbyder jeg også individuelle udviklingsforløb.
Her kombinerer jeg klarsyn og intuition med coaching, psykologisk forståelse, menneske kendskab og skelneevne.
Vi arbejder både med det, der sker omkring dig, og med din egen evne til at mærke, forstå og skelne i det, du registrerer. Målet er, at du får større klarhed og står stærkere i dine egne valg og beslutninger.
Mange af mine kunder vender tilbage gennem årene, når nye spørgsmål, relationer, muligheder eller valg melder sig. Det betyder meget for mig, at du oplever dig set og mødt som det menneske, du er, og at vores samtale giver dig noget konkret at gå videre med.
Jeg glæder mig til at møde dig.
Kærlig hilsen
Camille