På Sjælland var en kvinde endnu en gang ved at pakke sit hjem ned for at flytte til en ny bolig. Imens kæmpede hendes 18-årige søn med lavt selvværd og depression. Da kvindens veninde efter et besøg hos Klarsyn24’s numerolog oplevede positive forandringer i sit liv, var både kvinden og hendes søn klar til at give numerologi en chance for at rette op på ubalancerne i deres liv.

Energierne i vores navne kan i den grad påvirke vores liv. Det måtte en kvinde på 40 år erkende kort tid efter, at hun og hendes søn fik nye navne gennem numerologi. Hun var ellers ikke ukendt med emnet. Allerede 18 år tidligere havde hun været til numerolog, da hendes søn kom til verden.

– Jeg gik faktisk til en numerolog for at få lavet hans navn ud fra numerologi, da han skulle navngives, fordi jeg tænkte, at han lige så godt kunne få det bedste udgangspunkt fra starten. Men da Klarsyn24 gennemgik min søns og mit numeroskop, viste det sig, at det var alt for hårde navne, han havde fået, fortæller kvinden.

Det viste sig også, at kvindens efternavn var årsagen til, at hun havde svært ved at finde en bolig, hun kunne blive i på længere sigt. Hun havde ved sin søns navngivning selv fået ændret noget i sit navn, men efternavnet gav anledning til en masse flytten rundt. Det var i den grad kvindens virkelighed med omkring 2 flytninger om året, siden hun skiftede til det efternavn.

Vilde transformationer med nye navneenergier

Efter samtalen med numerologen fra Klarsyn24 valgte kvinden at skifte navn, og allerede et par måneder efter viste det sig at være en god beslutning. Hun fandt nemlig en bolig, som hun kan blive boende i, så længe hun har lyst. Det har skabt en mærkbar ro i hendes liv.

I samme periode oplevede sønnen også en kæmpe transformation med sine nye navne, fortæller kvinden:

– Den indre selvlede, han før havde følt, var blevet forvandlet til en accept af ham som person. Før var han enormt negativ på sin egen person og gav sig selv skyldfølelse, når han for eksempel glemte sine lektier eller kom for sent. Det bekræftede ham i, at han ikke duede til noget som helst. I hans center var der sindssygt hårdt og koldt at være.

Efter navneskiftet fik han det pludselig godt i skolen. Og vigtigst af alt: Han fik det godt med sig selv. Han fik også en sød kæreste og blev udredt på psykiatrisk afdeling, så han kan få hjælp til at komme videre. Sønnen fik med sit nye navn en ny begyndelse og mulighed for at frigøre sig fra en identitet, han bestemt ikke havde det godt med.

Dit numeroskop gør dig klogere på dig selv

Et besøg hos en numerolog giver en masse viden om energierne i dit navn, men besøget er ikke ensbetydende med et navneskift. For kvindens kæreste var navneskiftet en lidt for stor mundfuld, så han fik blot tjekket sit navn og gik derfra med en masse interessant viden om sig selv. Besøget gjorde ham klogere på sig selv og gav ham en spændende oplevelse.

– Vi tænker altid navne som noget definitivt, og det behøver man ikke. For mig var det ikke noget stort skridt at skifte navn, for jeg kan jo altid skifte det igen, hvis det ikke fungerer. Det handler bare om at gå ind i det med et åbent sind. At skifte navn markerer virkelig et skift i ens liv i den forstand, at man ikke er den samme, som da man var barn. Det er ligesom indianerne, der også skifter navn gennem livet, og det gør man faktisk i mange kulturer, fortæller kvinden. Hun glæder sig til fortsat at opleve den positive forandring, hendes og sønnens nye navne har skabt i deres liv.

Er du også nysgerrig på, hvad energierne i dine navne betyder for dit liv – og hvordan du med små ændringer kan opnå det, du drømmer om? Så kontakt Klarsyn24 på www.klarsyns24.dk og få lagt dit numeroskop.